ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
MV PLAST ApS

 

Medmindre andet skriftligt er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter Betingelserne) for MV Plast ApS' (Sælger) leverancer til Køber.

Købers eventuelle generelle indkøbsbetingelser tages, uanset om disse er en bestanddel af Købers salgsdokumenter, alene i betragtning, såfremt dette særskilt er aftalt.

1. Priser
1.1. Medmindre andet er særskilt anført, er alle priser angivet i danske kroner eksklusiv moms, fragt, told, skatter og andre afgifter. Såfremt priserne for den tilbudte eller aftalte leverance ændres som følge af ændringer i indkøbspriser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter og lignende, er Sælger berettiget til at ændre de overfor Køber tilbudte og/eller aftalte priser i overensstemmelse hermed.
1.2. Omfattes leverancen af en af Sælger meddelt prisliste, fastsættes prisen for leverancen på grundlag af den prisliste, som er gældende på leveringstidspunktet.

2. Betaling
2.1. Betaling skal ske senest 30 dage fra fakturadato, jf. dog nedenstående om formværktøj.
2.2. Ved forsinket betaling beregnes morarente på 2 % per påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Betaling ved modregning kan ikke finde sted, hvis modkravet er omtvistet. Manglende overholdelse af Sælgers betalingsvilkår anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger Sælger til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgodehavende, forfaldent som uforfaldent, indbetalt straks. For hver udsendt rykkerskrivelse opkræves et rykkergebyr på kr. 150 (inklusiv moms).
2.3. Ved bestilling/levering af formværktøj, der produceres hos tredjemand, gælder dog, at der ved bestillingen, på anfordring, betales 50 % af prisen herfor, mens det resterende betales på anfordring, når prøveemne er godkendt.

3. Levering og forsendelse
3.1. Al salg sker ab Sælgers lager. Ønsker Køber levering til Købers eller en af Køber angiven adresse, sker dette for Købers regning og risiko.
3.2. Leveringstiden er fastsat af Sælger efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der forelå ved tilbuddets fremsættelse og/eller aftalens indgåelse. Medmindre andet skriftligt udtrykkeligt er aftalt, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 5 arbejdsdage i enhver henseende som rettidig levering, således Køber ikke kan udøve nogen beføjelser overfor Sælger i anledning heraf. Sælger skal uden ugrundet ophold meddele Køber om eventuelle ændringer i leveringstiden.

4. Ejendomsforbehold
4.1. Sælger forbeholder sig, med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen samt eventuelle leverings-, forsendelses- og forsikringsomkostninger, som afholdes af Sælger på Køberens vegne, er betalt af Køber, og indtil dette er sket, er Køber ikke berettiget til at videresælge salgsgenstanden eller i øvrigt råde over varen på en måde, som strider mod Sælgers ejendomsforbehold.

4.2. Når Køber har betalt – eller stillet konkret aftalt sikkerhed for alle skyldige beløb – og ejendomsretten til salgsgenstanden er overgået til Køber, skal Sælger efter påkrav fra Køber bekræfte dette.

5. Ansvarsbegrænsning
5.1. For krav som vedrører Sælgers opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser, er Køber berettiget til erstatning for direkte skade/tab efter dansk rets almindelige regler, dog således kravet – uanset kravets art og årsag – er begrænset til det beløb, der er faktureret for den leverance, der forårsagede skaden/tabet eller er årsag til eller direkte forbundet med erstatningskravet.
5.2. Sælger er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor Køber for tabt for-tjeneste, tabte besparelser eller andre indirekte tab eller følgeskader, der skyldes anven-delse af det solgte eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om Sælger er blevet informeret om sådanne kravs mulighed.
5.3. Disse begrænsninger gælder, uanset kravets art og årsag, herunder også enhver form for produktansvar.

6. Produktansvar
6.1. For produktansvar hæfter Sælger og/eller er Sælger ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser om produktansvar. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er Sælger ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab, ligesom den i punkt 5 anførte ansvarsbegrænsning også i øvrigt gælder Sælgers eventuelle produktansvar. Køber skal straks underrette Sælger, hvis tredjemand gør produktansvar gældende overfor Køber.
6.2. Bliver Sælger sagsøgt af tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer Køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol, som behandler sagen.

7. Force majeure
7.1. Sælger er ikke erstatningsansvarlig over for Køber for tab, der hidrører fra om-stændigheder, som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for Sælgers kontrol, herunder eksempelvis: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder, der ikke kan bebrejdes Sælger, herunder maskinnedbrud, samt i tilfælde af underleverandørers leveringsnægtelse/forsinkelse uanset årsag.
7.2. Sælger er forpligtet til at orientere Køber, snarest muligt Sælger bliver bekendt med sådanne forhold.

8. Immaterielle rettigheder
8.1. Samtlige immaterielle rettigheder til de af Sælger udviklede formværktøjer/produkter/varer tilkommer Sælger, ligesom samtlige immaterielle rettigheder til en af Sælger forestået videreudvikling af Købers formværktøjer/produkter/varer tilkommer Sælger. Dette gælder dog ikke, hvor Køber særskilt har betalt, et af sælger fastsat, vederlag for udviklingen/videreudviklingen.
8.2. Ligeledes forbliver tegninger, specifikationer og lignende, som er udleveret af Sælger før, under eller efter aftalens indgåelse, Sælgers ejendom og må ikke videregives uden Sælgers skriftlige samtykke.
8.3. Uanset forekomsten af immaterielle rettigheder, må Køber ikke uden Sælgers skriftlige samtykke iværksætte produktion af produkter/varer svarende til de af Sælger eller med Sælgers bistand udviklede, hverken selv eller hos tredjemand, medmindre Køber særskilt har betalt, et af sælger fastsat, vederlag for udviklingen.

9. Mangler og reklamation
9.1. Ved levering skal Køber straks, og senest inden 5 arbejdsdage fra varens/varernes modtagelse, foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis Køber vil påberåbe sig en mangel, skal Køber, straks efter mangler er eller burde være opdaget, give Sælger meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt Køber har eller burde have opdaget manglen, og Køber ikke reklamerer som anført, kan Køber ikke senere gøre manglen gældende.
9.2. Efter Sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, omleveret, eller købesummen for det solgte blive krediteret Køber. I tilfælde afhjælpning eller omlevering vil dette ske inden for en leveringsfrist svarende til den oprindeligt fastsatte.
9.3. Har Køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdatoen påberåbt sig en mangel overfor Sælger, kan Køber ikke senere gøre den gældende.
9.4. Forandring af eller indgreb i det solgte uden Sælgers samtykke fratager Sælger for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
9.5. Der ydes ikke nogen form for garanti på købte varer eller leverede ydelser.

10. Produktinformation og ændringer
10.1. Oplysninger i udleveret produktinformation er kun bindende i det omfang, der udtrykkeligt af Sælger skriftligt henvises hertil. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i alle produktspecifikationer, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for Køber.

11. Tvister, lovvalg og værneting
11.1. Tvister mellem parterne, der ikke kan afgøres i mindelighed, skal afgøres ved Byretten i Randers under anvendelse af dansk ret. Dansk international privatret, der henviser til fremmed ret, samt Den Internationale Købelov (CISG) finder dog ikke anvendelse.


 

MV Plast Aps er en førende leverandør af formstøbte komponenter i serier fra ganske få til flere millioner.
Sprøjtestøbning foretages med flere forskellige typer plast med vores avancerede produktionsapparater. Med mange års
erfaring indenfor plast og sprøjtestøbning er MV Plast Aps en strategisk samarbejdspartner i udviklingen af nye plastemner.

Salgs og leveringsbetingelser

MV Plast Aps · Produktion: Slåenvej 2F · 8930 Randers NØ · Tlf. +45 86 42 42 40 · www.mvplast.dk

Administration: Mirabellevej 9   DK-8930 Randers NØ